Produktpleje

Pleje af vores lædersko

Kollektioner fra bisgaard women’s project er håndlavet i Portugal af nøje udvalgt læder af højeste kvalitet. Vi anvender fortrinsvist vegetabilsk garvet læder både indvendigt og udvendigt, for at sikre det optimale for både dig og vores miljø.

Sko af læder kræver pleje for at kunne holde sig pæne og forlænge levetiden. Følg nedstående plejeinstruktioner og husk: lædersko bliver kun smukkere i brug.

Pleje af læder:

Alle typer lædersko skal imprægneres inden brug. Anvend en så naturlig imprægneringsspray som muligt, uden silikone, af hensyn til det naturlige læder og miljøet.

Efterfølgende gentages imprægneringen efter behov.

Glat læder:

Naturligt læder har, ligesom dine egen hud, brug for fugt og pleje. Anvend læderfedt eller læderbalsam, som påføres med en tør bomuldsklud eller en blød svamp. Når produktet er absorberet i læderet, efterpudses med en blød børste. Hvis du vælger læderfedt, skal du være opmærksom på at dine sko vil blive en tone mørkere. Har læderet brug for ekstra farve, kan de pudses op med en skocreme der matcher farven.

Nubuck & ruskind:

Ved sko af ruskind eller nubuck anvendes en ruskindsbørste og efterfølgende en ruskindsspray eller creme i matchede farve. Trænger læderet til en ekstra opfriskning, anbefaler vi at børste over damp, som hjælper med at fjerner snavs og pletter. Herefter sprayes skoene. 

Husk at dine sko altid skal være rene og tørre inden pleje.

Såler:

Sko med lædersåler kan med fordel forsåles med en tynd gummisål, så de beskyttes mod vand og slid. Du kan sagtens anvende skoen, inden forsåling.